Gazipasa

Ocean Paradise

Side - by med templer mv

Side ligger ud til havet ca. 65 km vest for Alanya
Side by har i dag ca. 18.000 fastboende Tyrkere. Byen var indtil for 15 år siden en lille landsby, der levede sit stille og rolige liv, hvor befolkningen levede af fiskeri og landbrug. I dag bliver byen mangedoblet hver sommer af tusindvis af turister. Side har, ligesom Alanya, Taurus bjergene som den beskyttende mur for de kolde nordenvinde. De udgør en malerisk baggrund for de fine sandstrande på begge sider af Side, der sammen med et aktivt natteliv skabere en speciel stemning mellem de romerske ruiner.

Byens største seværdighed er den gamle bydel med det romerske teater fra det 2. århundrede samt resterne af de to templer ligeledes fra det 2. århundrede, ét for Apollo og ét for Athene. Det romerske teater kunne rumme 15000 tilskuere og er bygget i det 2. århundrede. Her er åbent fra 9.00-17.00 og entréen er ca. 50 kr. Fra teatret og ind i landet findes et stort område med ruiner, omfattende basilika, byport og en søjleallé.