Gazipasa

Ocean Paradise

Antoch Ad Cragum

Gammel romersk by, fæstning og lagune

Langs landevejen øst for Gazipasa støder man på tre brune ”seværdigheds” skilte som peger ud mod havet. Det første viser mod Cestrus, derefter kommer en afviser i landsbyen Muzkent mod Nephelis og til sidst inden man kommer op i bjergene kommer afviseren mod Antoch Ad Cragum.

Lige ved starten af landsbyen Güney ca 18 km øst for Gazipasa, drejer man til højre væk fra hovedvejen og kører ca. 5 km af en smuk snoet bjergvej til man kommer ud til havet. Det første, man møder, er en gammel romersk by, hvor de væltede søjler ligger halvt begravede og der står utallige rester af gamle romerske bygningsværker med den smukkeste udsigt over Middelhavet.

Kører man videre ad vejen ender den ved en høj klippe, hvor der er bygget en fæstning på toppen. Har man en ”bjergged” gemt i sig, kan man klatre op til fæstningen, eller man kan tage den lidt nemmere tur hen ad markvejen langs bananplantagerne.